Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

Husleje og indretning - Mølleparkens Plejecenter

Her kan du finde informationer og priser på boliger på Mølleparkens Plejecenter
Opdateret 19.01.2017

Plejecentret har 56 plejeboliger med plads til 60 beboer (4 boliger er beregnet til ægtefæller).

Boligerne har forskellige størrelser fra 55 - 60 m² og nogle er 1 værelses lejligheder og andre 2 værelses.

Boligerne er fordelt i 2 boenheder med tilhørende fællesareal. Fællesarealet består af opholds- og spisestue, som benyttes til socialt fællesskab.

Alle boliger har en forgang med lille te-køkken, stue og badeværelse.

Vi ved, det er afgørende for beboernes livskvalitet, at de kan bevare deres egen historie, minder og særkende - vi samler jo minder gennem hele livet. Vi omgiver os med ting, som fortæller, hvem vi er, hvad vi har oplevet, og hvilke ting, der er vigtige for os. Billeder af vores kære, malerier, favoritmøbler etc. Derfor er det også vigtigt, at beboerne sætter deres eget præg på lejligheden og livshistorien.

Beboer, som flytter ind i en plejebolig, betaler indskud og kan søge om boligsikring.

Boligerne er alle lejeboliger, som udlejes af Sønderborg Kommune, og er omfattet af lejeloven med dertil knyttede rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med indflytning udfærdiges således en lejekontrakt, og der udleveres et vedligeholdelsesreglement samt en mangelliste til registrering af evt. skader/mangler i boligen. Se størrelse og priser for den enkelte bolig ved at klikke her.

Stemningsbillede